Gå til hovedindhold

Sådan bruger du AarhusIntra

Her kan du læse om, hvordan du helt konkret bruger dit intranet. Du kan læse om forsiden og de mange forskellige muligheder og funktioner på AarhusIntra.

  • Læs op

Indhold

    Når du logger ind på på AarhusIntra bliver du mødt af din helt egen forside. Den tilpasser sig løbende til dig, de ting du arbejder med, og de ting du vælger at følge.

    Forsiden viser en dynamisk strøm af nyheder, opslag og andre aktiviteter, der er relevant for netop dig (lidt ligesom på Facebook). Din forside er dermed unik og tilpasset dig.

    Forside

     

    Opslag fungerer som en mindre formel kommentar eller information til kollegerne. Det består kun af et indholdsfelt, hvor du kan tilføje tekst, billeder, mv.

    Du skal huske at tilknytte modtagere til opslaget. Det gør du ved at vælge personer, afdelinger eller grupper, som skal se opslaget.

    Opslag

    Fra forsiden på AarhusIntra kan du oprette nyheder. En nyhed kan deles med enkelte brugere, din egen afdeling eller en bredere målgruppe. Du kan også oprette en nyhed i en gruppe. Så bliver den kun synlig for gruppens medlemmer.

    Du skal derfor huske at tilknytte modtagere til nyheden. Det gør du ved at vælge personer, afdelinger eller grupper, som skal se nyheden.

    En nyhed har en titel, et beskrivelsesfelt samt et indholdsfelt, hvor du kan skrive tekst, mv.

    Nyhed

    Derudover er der et billedgalleri, hvor du kan indsætte et eller flere billeder til din nyhed. Her har du også mulighed for at tilføje billedtekst og beskære billedet.

    Billedgalleri

    Fra forsiden på AarhusIntra kan du oprette begivenheder. En begivenhed kan bruges til at annoncere alt fra personalemøder i dit team eller afdeling til større arrangementer.

    Du vælger selv, hvem begivenheden skal være synlig for ved at tilføje dem som modtagere. Du kan her vælge at tilføje enkelte brugere, din egen afdeling eller en gruppe.

    Begivenhed

    Når du opretter en begivenhed skal du tilføje en titel, et indholdsfelt, et slut- og starttidspunkt samt lokation for begivenheden.

    Du skal også tilknytte et eller flere billeder til din begivenhed i billedgalleriet. Når du har tilføjet et billede, har du også mulighed for at tilføje billedtekst og beskære billedet.

    Begivenhed slut og startdato

    Telefonbogen er din oversigt over alle medarbejdere i Aarhus Kommune.

    Oversigten tilpasser sig til dig og viser de personer, som du organisatorisk sidder tæt på eller har megen kontakt med.

    Her kan du fremsøge medarbejdere i hele Aarhus Kommune, hvor du kan finde deres telefonnummer, arbejdsmail, AZ-ident, arbejdsplads og arbejdstitel.

    Telefonbog

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023